Tre litterære hovedværker fra dekadencens tidsalder

Af Henriette Pagh Mathiasen

La Belle Epoque er betegnelsen for en periode i Europas historie, der afgrænses af to store krige: Afslutningen på den Fransk-Preussiske krig (1871) og begyndelsen af 1. Verdenskrig (1914). Tag med litteraturen gennem 50 år, som gjorde verden skønnere med smukke ornamenteringer, grimmere med optakt til verdenskrig, hurtigere med industrialiseringens opblomstring og ikke mindst fyldt med druk, dans og dekadence. Søren R. Fauth, lektor i tysk litteratur, siger: ”Det er jo på mange måder en brydningstid, der indvarsler den tid, vi lever i nu. Det er her, urbaniseringen for alvor tager fart, og hvor der kommer en bykultur.”  Ifølge ham er der tre centrale romaner fra perioden, der i eminent grad tager pulsen på perioden og placerer læseren i midt i storbyernes vibrerende sansesaloner og sprudlende forretningsliv:

  1. Den lange tyske: Thomas Mann: ’Buddenbrooks’. I romanen, der blev udgivet i 1901 af den kun 25-årige Thomas Mann, følger vi en stenrig købmandsfamilie fra Lübeck. På overfladen blomster idyllen og en dekadent livsførelse, men familiens forretning går langsomt op i sømmende og forfalder. Buddenbrooks byder på enestående psykologiske portrætter og stor menneskeklogskab. Da Thomas Mann modtog Nobelprisen i litteratur i 1929 blev denne slægtsroman fremhævet af Nobelkomitéen. Udover at være vidunderligt skrevet, er romanen både morsom og underholdende. De store klassikere behøver ikke at være kedelige!
  2. Den endnu længere franske: Marcel Proust: ’På sporet af den tabte tid’. Første del af denne 13-binds mastodont-roman udkom i 1913, og er et hovedværk i verdenslitteraturen. Romanen har ikke én fremadskridende handling, der tager læseren gennem de 4469 sider, men er derimod en mosaik af hovedpersonens erindringer og indtryk. Karakteristisk for La Belle Epoque dvæler den ved det sanselige og æstetiske. ’På sporet af den tabte tid’ kan siges at være en forløber for blandt andet Karl Ove Knausgård og den autobiografiske litteratur, vi kender i dag. En nyoversættelse til dansk blev færdiggjort i 2014 – det havde taget de fire oversættere hele fjorten år at færdiggøre arbejdet.
  3. Den korte danske: Herman Bang: ’Stuk’ (1887). Vi befinder os i 1880’ernes København og omdrejningspunktet er Victoria Theatrets skabelse og senere deroute. Der festes og drikkes i en rus af fremtidstro og optimisme, men råddenskaben i både mennesket og kulturen lurer lige under overfladen og korrumperer både mand og moral. Det er dansk dekadence-litteratur, når det er allermest sanseligt. Herman Bang tematiserer foruden sin samtids kulturelle forfald også det homo-erotiske og den moderne, feminine mand, der ’fødes’ som noget både eksotisk og legitimt på dette tidspunkt. ’Stuk’ er måske et mere overkommeligt læsepensum, men stadig et overflødighedshorn af dekadente personager og litterær kvalitet.

Klog klogere på perioden med Søren Fauth over morgenmaden
Få stillet nysgerrighed og appetit til Århundredets Festivals vidensbrunch tirsdag den 6. marts kl. 10.00, når Søren R. Fauth snakker med rektor for Folkeuniversitetet Sten Tiedemann om de vigtigste tysksprogede værker under La Belle Époque – og om at skrive, tænke, læse og filosofere.

Du kan desuden opleve Fauth i aktion, når han lørdag den 10. marts kl. 17.00 samtaler med oversætterne Jørgen Herman Monrad og Judyta Preis om Thomas Manns forfatterskab på Studenterhusets Café.

Sidst, men ikke mindst inviterer Århundredets Festival i samarbejde med Aarhus Cyklebane til oplæsning og samtale med forfatter Daniel Dencik og cykelrytter Chris Anker Sørensen om Tour de France' litterære potentiale. Det er mandag den 5. marts kl. 20.00.

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.