Når forskning formidles med en død krokodille

Af Allan Priess Poulsen

»Bare fordi vi har valgt at sætte fokus på 1900-tallet, betyder det jo ikke, at det nødvendigvis er noget, folk brænder for at høre om.« Sådan siger Sten Tiedemann, rektor for Folkeuniversitet i Aarhus, der fra 4. marts præsenterer »Århundredets Festival« med temaet Danmark i perioden 1900 til 1950. Citatet er ganske retvisende for tilgangen til formidling hos Sten Tiedemann, der siden 2001 har stået i spidsen for Folkeuniversitet i Aarhus. Dengang havde universitetet 6.700 årlige deltagere, mens tallet i dag ligger på 69.000. Antallet af deltagere er udtryk for det antal personer, der hvert år overværer en eller flere forelæsninger.

Ligeledes har Folkeuniversitetet i perioden vokset sig ud over sit oprindelige ståsted i Aarhus og knopskudt med afdelinger i henholdsvis Herning og København. Sten Tiedemanns ansættelse for 15 år siden faldt endda sammen med, at folkeuniversiteternes offentlige tilskud blev halveret, så institutionen på mange måder måtte starte forfra og finde nye veje til finansiering. 

Ikke desto mindre står Folkeuniversitetet i Aarhus i dag for cirka 60 procent af omsætningen fra landets i alt 80 folkeuniversiteter. I 2001 lød det tilsvarende tal på 16 procent.

Døde krokodiller og levende powerpoint
Noget er der altså sket, og noget er i den grad gjort rigtigt af den 48-årige rektor. Og så er vi tilbage ved det med, at folk ikke nødvendigvis brænder for at høre om historie, forskning og andre former
for svært tilgængelige emner. Sten Tiedemanns løsning på det problem har i høj grad været at søge nye formidlingsveje. Som eksempelvis i forbindelse med en tidligere udgave af Århundredets Festival, da Folkeuniversitet lod sig inspirere af 1700-tallets brug af såkaldt anatomisk teater, hvor
offentlig obduktion af lig blev benyttet som lige dele underholdning og lige dele forskning.
I Folkeuniversitets version blev der imidlertid gjort brug af to døde krokodiller som hjælp til formidlingen af obduktioners betydning for forståelsen af menneskekroppens indre. 

Et andet eksempel findes i forbindelse med festivalen Nordiske Nätter, der blev holdt i samarbejde med Moesgaard Museum i november 2015. Her blev et af foredragene således præsenteret ved hjælp af et levende powerpoint-show. Sådan at forstå, at museumsinspektør Jeanette Varberg droppede den klassiske powerpointpræsentation til sin fortælling om historiens krigsmetoder og krigsstrategier og i stedet fik følgeskab af 10 vikinger og 10 romerske soldater på scenen. Herefter viste de i fællesskab og på meget levende vis, hvordan krigsteknikker har udviklet sig igennem tiden.

I festivalerne har Folkeuniversitetet også gjort brug af en såkaldt ForskerFight, hvor en række forskere hver har tre minutter til at fremlægge deres emne og efterfølgende bliver bedømt af både dommere og publikum i forhold til, hvem der er bedst til at formidle.

Inspireret af "X Factor"

Sten Tiedemann indrømmer blankt, at ForskerFight er inspireret at TV-koncepter som »Vild med Dans« og »X Factor «, hvor der er kontant afregning, hvis man ikke præsterer. Den form for popkultur kan sagtens kombineres med forskningsformidling, mener han. Faktisk ikke bare mener han det. Han ved det, for interessen for Folkeuniversitetets arrangementer har aldrig været større end i dag.

»Vi tager det meget alvorligt, at vi er et folkeligt universitet, der gerne skal bygge bro mellem videnskaben og folket. Det skal der nogle gange bruges nogle utraditionelle midler til at lykkes med, og så længe forskerne er med på den og synes, det er sjovt, bliver vi ved med det. Vi kan konstatere, at vi på den måde får et stort og bredt publikum i tale, og det var sandsynligvis ikke sket på anden vis,« forklarer Sten Tiedemann, der selv finder stor tilfredsstillelse i netop den megen kreativitet, der går igen i Folkeuniversitetets arrangementer.

»Jeg er dybt taknemmelig over at kunne arbejde med min store interesse for at gøre folk klogere på både samfundet og sig selv. At jeg samtidig er ansat et sted, hvor jeg kan få afløb for alle mine skøre ideer i forhold til at gøre tingene på nye måder, gør kun det hele bedre,« siger han. 

Laver mad til 100 bofæller

Sten Tiedemann er samtidig meget bevidst om, at han fagligt såvel som personligt er gået en helt anden vej end størstedelen af sine tidligere medstuderende fra statskundskabsstudiet på Aarhus Universitet. Da mange af hans studiekammerater efter studiets afslutning drog mod hovedstaden for at forfølge karrierer som embedsmænd i diverse ministerier, flyttede han og konen således i bofællesskab i Beder syd for Aarhus. Der bor han stadig og er så glad for det, at han på ingen måde ville være det foruden.

»Det er en ret speciel måde at leve og bo på, men både nærheden til de andre bofæller og forskelligheden mellem os passer mig virkelig godt. Når man er voksen og har børn, er det sjældent, at man får skabt lige så tætte relationer til andre mennesker som ved at bo sammen på den måde« siger Sten Tiedemann, der tre gange i løbet af fem uger er med i en gruppe, der laver mad til bofællesskabets cirka 100 medlemmer.

»Til at begynde med skulle vi lige vænne os til, at der ikke skal en knivspids salt i maden, men flere håndfulde. Og til i det hele taget at spise sammen med 100 andre mennesker hver aften. Jeg tror, at det er sigende for mig på den måde, at dialogen med andre mennesker giver mig rigtig meget, og at jeg helt basalt synes, at mennesker er interessante, uanset hvem de er,« siger Sten Tiedemann.

Blandt hans ideer er et talkshow i Musikhuset, hvor Niels Krause-Kjær interviewede Struensee – eller rettere en skuespiller i rollen som 1700-tallets reformator. Temaet var, hvad det moderne menneske af i dag ville spørge en af Danmarkshistoriens mest betydende figurer om. Ligeledes har han stået bag en humoristisk forskningsformidling med komikeren Sebastian Dorset i rollen som coach for forskerne, der altså blev taget så langt væk fra deres faglige udgangspunkt som muligt. Det hele er både skævt og kreativt. Ligesom rektoren for folkets universitet selv tænker og lever sit liv.

Artiklen har tidligere været bragt i Stiften og Aarhus Onsdag.

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.