Da fortidens mode skabte nutidens kvinde

Af Anne Ø. Laursen

Forestil dig et skærende, opstrammet kjoleliv, lange, tunge skørter, strømper snøret så hårdt, at de kan stoppe blodomløbet og et liv bag lukkede døre, hvis du er gravid. Sådan så livet ud for danske kvinder indtil slutningen af 1800-tallet. Kvinder skulle ses, ikke høres, og moden var en mester i at hjælpe med dette forehavende. I dag ser alting anderledes ud – gravide maver bliver luftet med omverdenens interesse, om det så er på den røde løber eller arbejdspladsen, og det er helt normalt at vælge oversize, behageligt tøj næsten uanset anledning. De færreste tænker nok over det i dagligdagen, men moden har decideret været udslagsgivende for dét liv, danske kvinder lever i dag.

Omkring år 1900 transformerede moden sig fra at handle om tøj og pynt til at blive et politisk anliggende. En bevægelse ledet af Dansk Kvindesamfund tog initiativ til at reformere moden for danske kvinder mod et sundere og mere praktisk udtryk uden indsnørede taljer og farligt stramme strømper. Og fra 1900-1950 oplevede moden og kvindeidealet nogle enorme udsving fra det drengede 1920’er look med bh’er, der strammede barmen ind frem for at fremhæve den, til det mere feminine. Sidstnævnte blev ført an af modeskaberen Christian Diors kollektion fra 1947, der fik tilnavnet ’New Look’, hvor det feminine, elegante og luksuriøse med handsker, smalle taljer og hatte igen blev det herskende. Det fortæller museumsinspektør hos Den Gamle By, Tove Engelhardt Mathiassen. I forbindelse med ’Århundredets Festival’, som Folkeuniversitetet står bag, vil hun ved to arrangementer fortælle om mode, kropsidealer og modereformer.

Revolutionerende opfindelser

”Den periode, festivalen dækker, viser os først og fremmest, at der ikke længere kun er ét kropsideal, der er det gældende. Forskellige retninger bliver ikke bare moderne, men også mulige og nogle af de største og mest væsentlige opfindelser på modefronten bliver skabt i den her periode. Ting, som vi i dag tager for givet.” fortæller Tove Engelhardt Mathiassen.

I de første halvtreds år af forrige århundrede oplevede vi som bekendt ikke mindre end to verdenskrige. Krige, der rev mænd væk fra familierne og skabte et behov for, at kvinderne ikke kun arbejdede i hjemmet, men også ude på arbejdspladserne. Og det arbejde krævede mere praktisk tøj – og at man var nødt til at bevæge sig uden for hjemmet, også selvom man var synligt gravid.

I takt med at reformerne om mere praktisk tøj vandt indpas, blev sport og sundhed et ideal, man gik efter. Man dyrkede den friske luft, at bade i havvand og at have en sportstrænet og sund krop. Det betød også, at det blev muligt for kvinder at pakke sig lidt mindre ind, og selv let påklædning som badedragter blev comme il faut.

Nogle af de mest markante og revolutionerende opfindelser, der skete i perioden 1900-1950, var udviklingen af anderledes og mere holdbare, syntetiske materialer. Kvinder begyndte at gå med maskinstrikket undertøj, tøj i det bløde jerseystof og strikkede sweatere. Virksomheder, der fremstillede fabrikssyet tøj, samt en løsere tilskæring betød, at det blev lettere og billigere at producere tøj. Et af undertøjsstykkerne, nemlig undertrøjen, blev sidenhen en meget kendt beklædningsgenstand. Den er nemlig, hvad vi i dag kender som T-shirten. Sat sammen med et par jeans, læderjakke og et hårdkogt udtryk var filmskuespilleren Marlon Brando med til at gøre T-shirten populær.

Og netop filmstjerner som Marlon Brando, Marlene Dietrich og Greta Garbo fik en stor betydning for hverdagens udtryk i Danmark. Biograferne gjorde det lettere at følge med i, hvad de store stjerner bar, og modemagasiner blev efterhånden mere og mere almindelige. Det gjorde det lettere både på systuerne og i de små hjem at kopiere stjernernes tøj.

En æstetisk praktiker

”Det mest markante, der skete mellem 1900 og 1950 modemæssigt, og som stadig har en enorm indflydelse på, hvordan vi ser ud i dag, er, at det blev moderne at være praktisk klædt på,” fortæller museumsinspektør Tove Engelhardt Mathiassen.

Selvom vi i dag måske ikke forbinder ordet ’praktisk’ med modehuset Chanel, var den franske designer Coco Chanel i høj grad med til at gøre moden for kvinder markant mere enkel og ligetil.

”Hun designede nederdele i enkle snit, behagelige strikbluser, og så gjorde hun det moderne at gå med billige smykker i plastikmaterialer. En tendens vi sidenhen blandt andet har set i 1980’erne,” siger Tove Engelhardt Mathiassen. Coco Chanel var også med til at introducere de nye strik- og jerseystoffer, der er behagelige og lette at have på.

Desuden skete der i perioden en stor udvikling i produktionsmetoderne, man opfandt mere effektive maskiner til massefremstilling af tøj. De lette materialetyper og den mere ligetil adgang til modebilledet betød også, at 1900-tallet startede som et århundrede, hvor selve håndværket omkring tøjfremstilling var i hovedsædet, mens det i 1950’erne var ’masseproduktion’, der var nøgleordet. Moden ændrede hverdagen for rigtigt mange kvinder. Og fra at være for de få, blev moden for de mange.

Artiklen har været bragt i Stiften og Aarhus Onsdag

 

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.