1900 - et overblik

Af Peter Yding Brunbech
Ph.d. i historie, leder af Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling

Indgangen til det nye århundrede var præget af en vis forvirring i kongeriget Danmark. I de sidste dage af 1899 sendte Kultusministeriet en skrivelse til landets præster, hvor man overlod det til den enkelte at vurdere, om det nye århundrede startede den 1. januar 1900, eller om man ville være matematisk korrekte og vente et års tid endnu. I København valgte man den hurtige løsning, mens man i Aarhus var lidt mere sindige. Stiftsprovsten afviste, at man skiftede århundrede et år før tid med henvisning til, at ”vi er da ikke jøder”, som holder jubelår hvert ”født” århundrede.

Jøder var der da heller ikke mange af i Danmark i år 1900. Landet havde hverken før eller senere været mindre i geografisk udstrækning, og der var en sjældent set grad af etnisk ensartethed. Det egentlige Danmark havde siden 1864 haft sin grænse syd for Kolding og Ribe, men på globussen var der stadig pletter af dansk indflydelse. I Nordatlanten havde Danmark kolonien Grønland samt bilandene Island og Færøerne, og i Caribien besad man stadig underskudsforretningen De Vestindiske Øer, som dog både Tyskland og USA var villige til at hjælpe Danmark af med.

Trods sin lidenhed var befolkningen på små 2,5 millioner mennesker, hvilket var en kraftig stigning fra godt 900.000 i år 1800. Årsagerne var en faldende dødelighed i hele 1800-tallet, som især skyldtes forbedret ernæring og sundhedstilstand. Mange danskere levede under vilkår, vi i dag vil betegne som udpræget fattigdom, men som deres forfædre ville have misundt dem. De første sociale ordninger, fx en begrænset alderdomshjælp (1891), var kommet til, og kun ganske få levede permanent på sultegrænsen. Den stadige sivning af mennesker fra landet mod de hastigt voksende byer betød dog, at mange måtte leve under kummerlige vilkår i baggårde eller faldefærdige og overfyldte huse. Landbruget var imidlertid stadig den vigtigste sektor og var det primære levebrød for 40 % af befolkningen, mens håndværk og industri var på kraftig fremmarch, og 25 % af befolkningen levede af disse erhverv.

Teknisk set var Danmark som resten af den vestlige verden inde i en rivende udvikling. I slutningen af 1890’erne overhalede dampskibene sejlskibene som den vigtigste transportform. Virksomheder som Østasiatisk Kompagni, F.L. Schmidt og Burmeister & Wain var enten i gang med eller stod klar til at omsætte den nye udvikling til internationale industrieventyr.

Telefonerne var dukket op i 1880’erne, og omkring 1900 var man godt i gang med at forbinde lokale centraler til et landsdækkende telefonnet. De mange danske farvande måtte stadig krydses i skib, men på land var jernbanenettet under kraftig udbygning, og bladet Ingeniøren kunne i 1896 berette om prøvekørsel i Danmark af ”selvbevægelige Vogne”, man senere fandt på at kalde biler. Udviklingen gik dog langsomt på dette område, og i 1903 var der kun registreret ca. 100 biler i Danmark.

Den politiske udvikling havde heller ikke så meget fart på. 1880’ernes forfatningskamp var døet ud, men den egentlige parlamentarisme lod vente på sig, og kongen udnævnte stadig regeringerne uden at være bundet af Folketingets solide Venstreflertal. Nye politiske spørgsmål lurede også under overfladen. Mange havde i årevis argumenteret for, at kvinderne burde have valgret, og blandt både industriarbejdere og tyende var en ny politisk bevægelse på kraftig fremmarch. Socialdemokratiet havde fået 14 % af stemmerne ved valget i 1898 og spillede en hovedrolle ved indgåelsen af Septemberforliget i 1899, der skabte det danske aftalesystem mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Blandt Venstregrupperne i Folketinget ventede man på den regeringsmagt, man skulle få ved Systemskiftet i 1901, men samtidig skævede man nervøst til den nye fremadstormende bevægelse, der truede med at overhale de danske bønder venstre om, nu hvor de endelig stod så tæt på magten.

Udenrigspolitisk var Danmark neutralt og søgte at navigere mellem stormagterne. Hvordan neutralitetspolitikken skulle føres, var dog et vigtigt skillepunkt mellem Højre og Venstre. Og her var ”forsvarssagen” en nærmest endeløs kilde til hidsige debatter.

Var Danmark så ved at blive moderne? Politisk stod man på tærsklen til udviklingen af et egentligt moderne demokrati med folketingsparlamentarisme og stemmeret til alle. Økonomisk stod infrastruktur og produktionsapparat over for en massiv udvikling. Demografisk var befolkningseksplosion og medfølgende vandring til byerne allerede undervejs. Og i det følgende halve århundrede ville funktionalistiske byggestile slå igennem i de hastigt voksende byer. I kulturlivet havde man taget hul på udviklingen med det moderne gennembrud i 1870’erne. Men den egentlige modernisme i kunst og kulturliv – med dens udfordring af traditioner og dens opgør med de eksisterende genrer, regler og strukturer – lå endnu nogle årtier ude i fremtiden.

Foto: www.fotohistorie.com 

Artiklen er oprindeligt bragt i festivalbogen for Århundredets Festival 2016: 'Danmark bliver moderne - 1900-1950'. Udgivet på Aarhus Universitetsforlag.

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.