Århundredets Festival 2019

Århundredets Festival 1.-10. marts 2019, Mellemtiden – 1918-1939

Opgøret med det bestående er helt centralt i perioden 1918-1939, der er katalysator for nogle af de vigtigste kunstneriske udfoldelser i historien. Og de største menneskelige tragedier. Det er ismernes, krisernes og massekulturens tid.

Dadaisten Marcel Duchamp maler overskæg på Mona Lisa i et opgør med kunstens autoriteter, James Joyce revolutionerer sproget med det modernistiske mesterværk ’Ulysses’ og Bauhaus-skolen skaber funktionalismens rene linjer. Alt imens strømmer massekulturen og jazzen ind fra det brølende USA, hvor biler, telefoner, biografer og radio ændrer hverdagen. Kommunismen vinder frem i Rusland på baggrund af revolutioner og borgerkrig, Mussolinis fascister marcherer mod Rom i 1921 og Hitler udpeges i kølvandet på hyperinflation og børskrak til rigskansler af præsident von Hindenburg i 1933. De tørner alle indirekte sammen i Den Spanske Borgerkrig, hvor fascisterne ender som sejrherrer i 1939. Senere samme år bryder Anden Verdenskrig ud.

Århundredets Festival 2019 satte fokus på denne opbrudstid. Vi samlede forskere, kunstnere, institutioner og kreative ildsjæle i et ti-dages-program med kant, kvalitet og kreativitet. Festivalen er en eksperimenterede platform for udvikling af nye videns- og kulturformater, men programmet rummede også velkendte koncepter, såsom de populære filosofibarer, madhistoriske middage, byvandringer, koncerter og udstillinger. Programmet omfattede mere end 100 selvstændige programpunkter, som alle tog udgangspunkt i periodens historiske begivenheder, nyskabelser og tankegods.

Se billeder taget af Martin Dam Kristensen til udvalgte arrangementer:

Verdens værste influenza – den spanske syge

Salon med Ane Cortzen

HÆRVÆRK på HÆRVÆRK

Filosofisk vildmarksbad

Flyvningens gyldne æra

Kvindeliv og korte kjoler - historisk modeshow

Kirkegårdsvandring på kampdagen

Vandretur: Vitalisme - natur på recept

Mellemkrigstiden set gennem Letbanens ruder

Parisersalon på Kvindemuseet

Se programmet i PDF:

Århundredets Festival 2019, trykt program i PDF